Discovery Travel

Discovery Travel x Female Drivers Club

Velkommen til Discovery Travel

 “AT REISE ER AT LEVE” 

Det berømte citat “At reise er at leve” stammer fra H.C. Andersens Mit Livs Eventyr fra 1855

Det kunne også komme fra Discovery Travel og vi er fuldstændige enige. Hvis jeg kigger tilbage, så står mine rejseoplevelser fuldstændige klare for mig. Når billederne fra ferier random dukker op på min telefon  – flyder mit sind over med gode minder. Oplevelser, Lugte og Lyde vælder frem, og jeg svømmer rundt i dem.

JEG ELSKER AT REJSE! JEG VIL REJSE JORDEN RUNDT! JEG VIL ALDRIG HJEM! JEG VIL BO HER!

Ja det er bare de samtaler, min mand og jeg skal igennem på vores ferier. Heldigvis vækker ferier også hans “drømmecenter”, og der bliver lagt de mest fantastiske fremtidsplaner. 

Feriedrømme – de er bare fantastisk skønne ♥

Det er derfor en udsøgt fornøjelse at byde Discovery Travel velkommen i Female Drivers Club. Der kommer gode FiF – Skræddersyede Tilbud –  Altsammen på Rejser, og vi kan næsten ikke vente. 

Skræddersyede Rejser

Kom med på skræddersyede rejser med Discovery Travel, som i 2022 vil invitere Female Drivers Club på rejser specielt lavet til os. 

Det bliver oplevelser i byen, ved vandet, i luften, vi glæder os til at pakke kufferten og komme afsted, ud og opleve verdenen omkring os igen.

Female Drivers Club

Det er jeres opfattelse af ordet, vi måler os op imod

Hvilket ord taler Discovery Travel om? Ekslusive

At designe eksklusive rejser til vores kunder er vores hjerteblod. Definitionen af ordet eksklusivitet er dog meget individuelt, og det er udelukkende jeres opfattelse af ordet, som vi måler os op imod. For Discovery Travel betyder eksklusivitet at gøre en forskel, at tilbyde vores kunder noget særligt baseret på solid rejseerfaring siden 1995.

Det siger meget om et Rejsebureau, som starter ud med den fortælling. Fordi det er netop kunderne, som er de vigtigste, hvad sætter de pris på, hvilken slags ferie ønsker de? Og derfor er det befriende dejligt at have et Rejsebureau, som står parat med åbne arme, stor viden & erfaring, og som lægger vægt på at skræddersy vores individuelle rejser.

Når du rejser med Discovery Travel, kan du roligt læne dig tilbage og slappe af, der er sørget for alt det praktiske, fra I spændte tager afsted til I lykkeligt ankommer hjemme igen. 


Den største rejserfaring

Discoverys medarbejdere har den største samlede erfaring i Danmark inden for eksklusive og individuelle rejser. 

Det er erfaringer de har fået ved selv at rejse jorden rundt. De har siddet på de samme flysæder og været i de samme lufthavne som os og sikkert også endnu flere end os tilsammen. De har boet på smukke, store og små hoteller og resorts. Smagt en overflod af all inclusive, a la carte, lunch & dinner, alt sammen fra det lokale køkken. Fået alverdens forskellige bløde og varme sandkorn imellem tæerne. Planlagt og kørt adskillige kilometer på alverdens forskellige transportmidler for at besøge og udforske alle seværdighederne.

Ja, det er et drømmejob, men de gør det, fordi de netop med alt den samlede erfaring er i stand til at lytte til dine ønsker og opfylde dine rejsedrømme. De vil gøre det ypperligste for, at du hver gang får den bedste rejseoplevelse.

“Når kunderne skriver:  “Det var vores bedste ferie nogensinde”, gør det os stolte og glade, fordi så er vores mission om at arrangere den bedste ferierejse lykkedes” siger Michael med et skævt smil og fortsætter: 

“Den fuldendte rejse skaber fantastiske rejseminder og opfylder den glæde og de forventninger, der blev skabt længe inden rejseafgang.”

24/7 Concierge-Service

Når I rejser med Discovery Travel, kan I roligt læne jer tilbage og slappe af, der er sørget for alt det praktiske. Vi skaber med vores erfaringer en fuldendt rejse til jer, fra I spændte tager afsted til I lykkeligt ankommer hjemme igen. 

Det er vigtigt for os, at vi er tilgængelige for jer, det ønsker vi at være både før, under og efter jeres rejse.

Vi har derfor “24/7 Concierge-Service” – så I altid kan komme kontakt med vores erfarne Rejsekonsulenter, hvis I har spørgsmål eller der er helt konkrete ting, vi skal være behjælpelige med.

Discovery Travel byder velkommen til deres verden af helt unikke Rejseoplevelser.

Formel 1 Rejser med Discovery Travel og Benedicte

En af Benedictes store drømme er at være tilskuer til Formel 1 Løb. Da vi udviklede Female Drivers Club, var hun ikke et sekund i tvivl om, at vi skulle have Formel 1 rejser på plakaten.

Det er lidt ligesom en fødsel… Du kan ikke helt tale med om det, uden at du har prøvet det.

(Fleur har været til Formel 1 på Circuit de Catalunya, men det forbigår vi i stilhed) og lader Benedictes begejstring og passion overtage fortællingen og alligevel prøve at sætte lidt ord på, hvad hun føler og tænker.

Den følelse i kroppen og adrenalin-kick’et det giver, når man står nede på tilskuerpladserne og kigger på bilerne, som komme susende forbi dig med 2-300km/t, er fuldstændig magisk! Hele livet omkring Formel 1, racerkørerne, racerbilerne og set-up´et er balsam for sjælen (Fleur: Det larmer helt enormt meget… Så balsam…). Det gør altså noget helt specielt ved én. Og det er uanset, om du er fan af biler eller ej.

Michael Juhl  Formel 1 rejse-legende

En af de største Formel 1 rejse-legender i Danmark, er Michael Juhl. Han har arbejdet for Discovery Travel i Hellerup i en menneskealder og er specialiseret ud i Formel 1 rejser. Han har rejst land og rige rundt! Sidst vi besøgte ham, var han lige landet fra Monaco. Han har givet sine gæster de mest fantastiske og udsøgte Formel 1 oplevelser gennem mange år.

Benedicte glæder sig til sammen med Female Drivers Club, Michael og Discovery Travel at opleve sit første rigtige Formel 1 Løb – helt tæt på!

Favicon icon

Har du spørgsmål om Discovery Travel til os?

Hvis du er medlem af Female Drivers Club, kan du altid spørge os om vores samarbejdspartnere. Vi vil altid gerne hjælpe vores medlemmer. 

Copyright © Female Drivers Club Alle rettigheder forbeholdes