Rhanders

Rhanders x Female Drivers Club

Vores ynglings Handsker 

Har du ejet et par Rhanders Handsker? Så ved du godt, hvad der kommer nu… Du kommer ikke til at gå med andre handsker.

De er så fine, bløde og lækre. Håndværk, som man desværre sjældent ser, men Rhanders forstår at formidle deres kærlighed til skind, handsker, æstetik og håndværk i deres smukke læderprodukter.

Rhanders er overtaget af næste generation, Rina, og hun har bragt nye lækre produkter på Rhanders paletten. Tasker, bælter, handsker med egne initialer (psst gaven til dem, som har alt og elsker luksus og god kvalitet…) og senest har vi observeret det lækreste strik på hjemmesiden. Som vi selvfølgelig tjekker op på jævnligt.

Vi glæder os til at præsentere Rinas og Rhanders Kollektion til vores events.

Slut med Fast Fashion ind med Slow Fashion

Rhanders samarbejder med Arkitekt og Designer Lars Vejen. Det er ikke helt tilfældigt, fordi han var så heldig, at han fik et par Rhanders af sin far, og alle der ejer et par Rhanders handsker ved, at man ikke går med andet end de skønne og bløde handsker, når man først har fået et par. Lars kørte forbi butikken og det blev heldigvis starten på et meget spændende samarbejde. Lars er nemlig ikke kun arkitekt, han er også designer, og det slog han for alvor fast, da han blev Årets Designer i 2018. Det er Magasinerne: Bo Bedre, Bolig Magasinet, Costume Living og Nordic Living, som beskæftiger sig med design, der står bag denne spændende prisuddeling.

Lars har en speciel baggrund, der gør, at han er vant til at designe og forme produkter, som har en længere levetid end fashion har normalt. Det matcher perfekt med Rinas nye vision med brandet, “Slow Fashion” – og hvilket fantastisk ord. Det betyder nemlig, at det er et fashion produkt, som er af så håndværksmæssig høj kvalitet, at det kan bruges i årtier – og det er lige præcis, hvad vi kan med vores smukke Rhanders. Heldigvis produceres de i mange forskellige modeller og farver, så man kan sagtens eje mere end et par. 

Rhanders og klimaet

For at hjælpe klimaet har Rhanders valgt at plante deres egen skov, som de selv passer og opdyrker.  Rina mener nemlig ikke, at de nye regler om klimakvoter op til 25.000 kr. er nok. Der skal gøres mere, det er ikke nok bare at vælge at købe aflad, der skal tages et ansvar og ikke mindst, der skal handles!

Hvis Rhanders handskeproduktion skal være klimaneutral, så skal der plantes, så det passer.

Ét par skindhandsker vejer cirka 75 gram, hvilket svarer cirka 2,5 kilo CO2. Med en årlig handske produktion på cirka 30.000 par handsker udledes der cirka 75 ton CO2. Ifølge Rhanders Handskers beregninger, absorberer et træ cirka 24 kg CO2 om året. Så for hver træ, de planter, vil det cirka svare til ca. 10 par handsker. Skovprojektet skulle derfor gerne ende op med at bestå af 3125 træer, hvis produktionen skal være CO2-neutral. 

5 Hurtige til Rina, Direktør Rhanders

  • Hvad er en af de mest fantastiske oplevelser, du har haft med dine veninder?
    • At bygge og skabe noget sammen, som tjener et højere formål – fx at genoplive RHANDERS, værne om et uddøende håndværk og tage det ind i fremtiden. Nogle vil måske sige, at vi blot arbejder sammen, men for os er det lige så meget en hobby og en livsmission, som vi står op til hver dag
  • Hvad skal Female Drivers Club og Rhanders udrette sammen?
    • Sætte fokus på den allerypperste køreglæde
  • Sæt 3 ord på dig selv
    • Skabende, omfavnende og fyldt med en søgen efter mening
  • Hvad er glæde for dig?
    • At være med til at værne om vores kulturarv, solskin og en dag i vores skov med familien
  • Hvilken velkomst vil du give vores medlemmer?
    • Den smukkeste oplevelse, håndværk og historie i kørehandsker

Benedicte Har du spørgsmål om biler?

Har du spørgsmål om Rhanders til os?

Hvis du er medlem af Female Drivers Club, kan du altid spørge os om vores samarbejdspartnere. Vi vil altid gerne hjælpe vores medlemmer. 

Copyright © Female Drivers Club Alle rettigheder forbeholdes